Dines Bogø, Dobbeltmorderen boede på Amager

Dobbeltmorderen boede på Amager. Dines Bogø .Webmaster: Dines Bogø

... Dines Bogø ...

1948 var præget af avisoverskrifter med bl.a. to Dobbeltmord og Edderkop-sagen. Man spekulerede i om sagerne havde relation til Besættelsestiden. Dobbeltmordene skete på Frederiksberg og i Køge Bugt. Gerningsmanden boede på Amager.

Inger Scheel (1895) og Vilhelm Jacobsen (1893) blev forlovet i 1917 og gift i 1920. Bopæl 1920-23 Sundbyvester, 1923-27, 1927-42, 1942-48 Frederiksberg. (Arkiv: Dines Bogø).

Den 19. februar 1948 blev kontorchef Vilhelm Jacobsen og hustru dræbt i deres lejlighed på Peter Bangs Vej 74. Sagen er officielt aldrig blevet opklaret, men mange har gennem tiden haft mere eller mindre seriøse bud på, hvad der skete og hvem der var gerningsmænd.

Et par måneder efter i 1948 blev to mænd skudt på en fiskekutter i Køge Bugt. Mange fastholdt dengang og senere, at de to begivenheder med rette var særdeles meget tæt forbundet. Politiet fastholdt, at man vidste, at der absolut ikke var nogen forbindelse?

Forbindelse mellem Dobbeltdrabet og Dobbeltmordet

I det følgende forudsætter jeg, at de to begivenheder er nøje forbundet, hvor hovedaktørerne fra Peter Bangs Vej genfindes på kutteren i Køge Bugt.

Den primære gerningsmand fra Køge Bugt, sagde til sin forlovdede i marts 1948, at han havde været i lejligheden på Peter Bang Vej. En modstandsmand og en gestapotolk fortalte uafhængig af hinanden til mig i halvfemserne, at søfyrbøderen og skibsføreren havde været i lejligheden.

Søfyrbøderne talte næsten ikke om andet end Peter Bangs Vej, da han i maj 1948 blev sigtet for Køge Bugt dobbelmordet.

Han sagde til en medfange i 1953, at han var i lejligheden.

Efter løsladelsen talte han i 1972-73 ofte til journalister om Peter Bangs Vej.

Drabsmanden Anders K. Jørgensen

Tidl. Søfyrbøder Anders Kristian Jørgensen (1906-81) fra Norgesgade på Amager tilstod i maj 1948 dobbeltmordet i Køge Bugt, der var foregået den 22. april 1948.

Anders Jørgensen, Norgesgade 6D, København S. idømt fængsel på livstid for Dobbeltmordet i Køge Bugt i 1948. I 1955 skiftede han navn til Fruerhoff. Det navn anvendte han i Randers efter prøveløsladelsen i 1970.

Han blev idømt fængsel på livstid. De fleste år tilbragte han i Vridsløselille. Han blev løsladt på prøve i 1970, hvorefter han slog sig ned i hjembyen Randers. Her praktiserede han som healer under navnet Fruerhoff. Han solgte dyr mikstur, der smagte ganske rædselsfuldt, men ifølge Anders Jørgensen kunne det "helbrede alt".

Skibsfører Hjalmar Olsen og sortbørsmand Rudolf Nicolai blev skudt på fiskekutteren K43 Elo vest for Amager i Køge Bugt. De blev udplyndret, smidt overbord og først fundet flere måneder senere.

Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej 74

Fredag den 20. februar 1948 fandt hushjælpen ægteparret Inger og Vilhelm Jacobsen maltrakteret til døde i deres lejlighed på Frederiksberg.

Allerede fra start blev sagen omgærdet af mystik. Pressen fik en fornemmelse af, at politiet ikke fortalte alt. Det gør politiet normalt heller ikke, men i dette tilfælde virkede det af og til, som om politiet vildledte med vilje.

Kontorchefen havde siden 1918 været ansat i det store ansete herreekviperingsfirma Carl Holten på Nørrevold. I stueetagen i ejendommen havde firmaet en detailforretning, der hed "English House".

I Ole Chr. Madsens Tv-serie fra 2000, der genudsendes på DR i øjeblikket, finder man alle aktører fra efterkrigstiden. Sortbørs, smugling, valutasvindel og guldhandel.

Anders Kristian Jørgensen blev sent medlem af modstandsbevægelsen. Han fik udleveret to pistoler, som han glemte at afleverede i efteråret 1945. Han havde selv fået påsat den "hædrende" omtale, der henviser til en nedskydning den 5. maj 1945 på Østerbro af en 23-årig ubevæbnet tysk soldat.

Det hele er med i Tv-serien og de indbyrdes relationer peger på begge dobbeltmord og korruption inden for politiet. Hovedrollen spilles af en ung journalist, der arbejder sammen med en mere erfaren redaktør på avisen Social-Demokraten.

Ingen kan være i tvivl om, at den ældre lidt indesluttede redaktør i virkeligheden er redaktør Anders B. Nørgaard (1905-84).

I sin bog om Københavns Underverden kom Anders Nørgaard tæt på de mange forbindelser. I utallige avisartikler har han efterfølgende gravet dybere, specielt omkring såkaldte "selvmord" med relation til dobbeltmordene.

1938. Sundbyvester med Amagerbrogade øverst. De store ejendomme i forgrunden ligger på Dalføret og den endnu ikke anlagte forlængelse af Peder Lykkes Vej. Det buede vejstykke nederst til venstre er del af daværende Tingvej. Th. ses spidsen af Sundbyvesterparken ved Irlandsvej. Glommensgade 9 er markeret med gul ring. (Foto: Det Kgl. Bibliotek).

Inger og Vilhelm Jacobsen

Kort tid efter brylluppet i 1920 flyttede ægteparret Jacobsen ind i den nyopførte store ejendom "Fredenshus", der ligger i Østerdalsgade ved Englandsvej.

Inger Jacobsen (1895) født Scheel er fra Sydsjælland. Vilhelm Jacobsen (1893) er fra København med K. Begge dog med aner tilbage til Stubbekøbing på Falster.

Adressen, hvor ægteparret flyttede ind i 1920, hed dengang Walesgade 9 og deres lejlighed på 1. sal tv. var på 67 m². Medens det nygifte par boede i Sundby blev Inger Jacobsen gravid, men graviditeten endte med en spontan abort og lægerne på Sundby Hospital frarådede fru Jacobsen at få børn.

Walesgade hedder nu Glommensgade. Hans Bachers Allé er i dag Østerdalsgade. (Krak 1923).

At ægteparret ikke fik børn spiller efter fleres mening en vis rolle omkring begivenhederne i 1948.

Inger havde været korrespondent i et kornfirma i København, hvor Vilhelm var prokurist. Inger havde tilskyndet sin forlovede til, at søge en stilling i Danmarks største herreekviperingsfirma "Carl Holten" på Nørrevold. Det var der mere fremtid i forudså Inger med rette.

Vilhelm Jacobsen blev i 1918 ansat i firmaet Carl Holten på Nørrevold. Som nygifte flyttede Inger og Vilhelm ind i lejligheden Walesgade 9,1,tv. Fra 1929 er adressen Glommensgade 9. (1922. Kraks Vejviser).

Vilhelm Jacobsen blev hurtigt udnævnt til kontorchef i firmaet Carl Holten og han fik mange beføjelser. Han havde direkte reference til direktionen, der dengang bestod af stifteren og juniorchefen sønnen Hans Holten. Senere tredje generation var Preben Holten, der virkelig forstod at leve livet.

1919-20. Nybyggeriet set fra Thyge Krabbes Vej. I baggrunden ved lygtepæl ligger opgangen Walesgade 9. (Arkiv: Dines Bogø).

Vilhelm Jacobsen vidste alt af betydning i firmaet. Specielt under de vanskelige forhold under besættelsen med forhandlinger med Værnemagten, var Vilhelm Jacobsen i fokus.

Under efterkrigens med restriktioner fortsatte vanskelighederne for Vilhelm Jacobsen og firmaet. Han skulle både jonglere med legale og ikke-legale investeringer. Balance med samarbejde med konkurrenterne og samtidig lave forretninger uden om samarbejdet.

Selv om politiet på alle måder forsøgte, at fortælle pressen, at dobbeltdrabet(mordet) på Peter Bangs Vej intet havde at gøre med firmaet eller andre begivenheder, lykkedes det ikke helt.

Ægteparret Jacobsen boede på hjørnet af Glommensgade og Østerdalsgade med udsigt over det gamle Sundbyvester, der lå ved Tingvej. Peder Lykkes Vej blev videreført fra Englandsvej til Amagerfælledvej i begyndelsen af halvtredserne. (1939. Historisk Atlas).

Fabrikant Hans Holten trak i 1948 på de mange gode og indflydelsesrige forbindelser i bestyrelser og på ministerplan. Det lykkedes i en vis udstrækning at få drejet fokus væk fra firmaet på Nørrevold.

1919. Ejendommen Fredenshus. Inger Scheel og Vilhelm Jacobsen måtte i november 1920 fremvise en skrivelse, der beviste, at de skulle giftes ellers kunne de ikke få en lejlighed. (Arkiv: Dines Bogø).

I 1924 flyttede ægteparret Jacobsen til Frederiksberg, hvor de boede tre forskellige steder indtil deres pludselige død en sen eftermiddag den 19. februar 1948.

I 1948 kom Amager i fokus, da Dobbeltmorderen Anders K. Jørgensen, kaldet "Snigmorderen" fra Norgesgade tilstod et af dobbelmordene.

Han blev afhørt om dobbeltdrabet på Peter Bangs Vej, fordi han selv i begyndelsen af afhøringerne uafbrudt havde kredset om det emne.

Da han havde tilstået det sidste dobbeltmord klappede han fuldstændig i og ville ikke tale mere om noget som helst.

Dog nævnte han ved en senere lejlighed Peter Bangs Vej. Det var i 1953 til en medfange, den senere kendte og berygtede "4 x politimorder, der boede på Italiensvej: Anders Jørgensen sagde til Palle Sørensen: "Jeg var i lejligheden og spørg så ikke igen om noget".

En af de pistoler, Anders Jørgensen brugte på fiskekutteren i Køge Bugt, var udsmykket med en lille sølvplade. En guldsmed på Amagerbrogade havde udført opgaven for Jørgensen med indgraveringen, der forherligede "Snigskytten".

Walesgade 9, nuv. Glommensgade 9. (Kollage: Dines Bogø).