Janey Horney - Odessa Guld m.v.


Citat Dines Bogø: "Danmarks største kriminalsag, der aldrig officielt bliver opklaret." Dobbeltmordet: Generelt


Uddrag fra avis 1985.



Avisen antyder en forbindelse mellem den svenske kvinde Jane Horney og kontorchef Vilhelm Jacobsen på Peter Bangs Vej.

Jane Horney blev likvideret i januar 1945 af danske modstandsfolk efter ordre fra London. Hun havde en dybtgående farlig viden om detaljer i vigtige internationale forhandlinger, der var foregået  i 1943-1944. Forhandlinger som også englænderne havde kendskab til.

Der havde ikke været en direkte forbindelse mellem Jane Horney og kontorchef Jacobsen, men begge havde også en viden om en række særlige transporter over Øresund i slutningen af besættelsen.

Der blev handlet guld i English House, hvor kontorchef Jacobsen var ansat og der blev også transporteret personer, guld og andre former for værdier illegalt over Øresund begge veje.

Kontorchef Vilhelm Jacobsen havde kendskab til mange illegale transaktioner under og efter krigen. Alle gerningsmænd og "bagmænd" til Dobbeltmordet havde relationer til begivenheder under besættelsen.

Motivet til Dobbeltmordet findes i kombinationen af Vilhelm Jacobsens kendskab til transaktioner, han spillelidenskab og økonomisk personlige mellemværender.

Frederiksberg Politi m.fl. arbejdede meget seriøst i mange år med sagen og mange rapporter peger direkte i den rigtige retning, men ingen rapporter sammenkæder de mange begivenheder og personer.

Flere hensyn blev taget ved afhøringerne dengang. Dette bevirkede at løsningen på dobbeltmordet ikke blev fundet rimeligt hurtigt. Måske skulle løsningen heller ikke findes!



På grund af bestemmelser i arkivloven kan alle navne i forbindelse med sagen ikke omtales. Sagen vil fortsat officielt forblive "uopklaret".