Dobbeltmordet i Køge bugt, 22. april 1948

Mere om Køge Bugt ... Dines Bogø ... TV2 Lorry om Køge Bugt

"SNIGMORDEREN" - Gerningsmanden ..... Anders Kristian Jørgensen ......



Arbejdsløs søfyrbøder Anders Kristian Jørgensen, født 22. juli 1906 i Randers.

Under besættelsen medlem af den tyske organisation Todt i Norge 1942-1943 og senere tilknytning den danske modstandsbevægelse.

Tidligere forlydender om, at han også skulle have været medlem af Den Danske Brigade, er ikke dokumenteret og næppe korrekt.




Anders Kristian Jørgensen fortalte gerne om dengang han i Norge dræbte en tysk soldat ved at bide soldatens strube over. Der findes kun Jørgensens beretning om denne begivenhed. Efter krigen var han til en våd fest i København med rigtige norske modstandsfolk og her gentog han sin beretning om "heltebedriften i Norge".

5. maj 1945 dræbte Jørgensen en ung tysk soldat i Ndr. Frihavnsgade på Østerbro i København. Hans kammerater havde stoppet en tysk lastvogn og den tyske soldat var stået ud.

Anders Jørgensen gik hen til soldaten og gennemhullede denne uden varsel med sin maskinpistol. Blodet stod ud af soldatens mave og brystkasse i lange stråler. Derefter tog han soldatens blodplettede gevær som souvenir og fremviste ofte stolt geværet med blodpletterne. Jørgensens kammerater var chokerede og han blev indberettet til ledelsen, der påtalte hans adfærd.

Jørgensen påstod selv, at han havde ryddet hele kvarteret for Hipo-reder. Han fik sat en lille sølvplade på det tyske gevær, hvor der stod om hans "bedrifter". Geværet forærede han derefter til sit kompagni.

En anden tilsvarende lille sølvplade med samme tekst, som han også selv havde fået fremstillet hos en guldsmed nær sit hjem, var påsat den 9 mm Parabellum han brugte ved Dobbeltmordet i Køge Bugt.

Kammeraterne i kompagni P6B kaldte ham "SNIGSKYTTEN" og det passede Jørgensen fint. Andre kaldte ham "5. maj sabotøren eller Snigmorderen". Ingen kan rigtig huske, hvornår han blev tilknyttet kompagniet.


Da han var indkvarteret i Frimurerlogen på Blegdamsvej i sommeren 1945 indbragte han ofte anholdte. Anholdelserne var som regel foretaget meget vilkårligt og de anholdte blev hurtigt løsladt med en undskyldning.

Han var i Frimurerlogen, da man der arrangerede en udstilling "Det kæmpende Danmark". I oktober 1945 blev han hjemsendt. Omtalt i Modstandsdatabsen

Under påskud af, at han ville forhandle om køb af skibet "Capitana", der netop var blevet færdigombygget i Sønderborg,  havde han den 22. april 1948 sent om eftermiddagen arrangeret en sejllads fra Sydhavnen på kutteren "Elo" med Rudolf Nicolai og Hjalmar Olsen.

I Køge bugt skød han Hjalmar Olsen og Rudolf Nicolai med sin 9 mm pistol, der off. var udleveret til ham i sensommeren 1945. Han fjernede tøjet og værdigenstande fra ligene. Lig og tøj blev smidt overbord.

Han truede matrosen Gustav Warn og skipperen Nilsson til at rengøre skibet og til tavshed. Men disse afslørede senere over for politiet, hvad der er sket inden ligene blev fundet. (Begivenheden med lig, der drev i land, er brugt i Ole Christian Madsens TV-serie om Edderkopperne).

Først den 5. maj 1948 om eftermiddagen blev Anders Kristian Jørgensen anholdt. Han havde været under mistanke for drabene i Køge Bugt allerede fra 26. april, men sagen var sendt til Efterretningstjenesten, der ikke var "nået langt med efterforskningen". Efterretningstjenesten havde fået sagen, da man mente den var "politisk".

Ved ransagningen af Jørgensens lejlighed på Amager, i en sidegade til Amagerbrogade, fandt politiet flere effekter, der har tilhørt afdøde skipper Hjalmar Olsen og "ingeniør" Rudolf Nicolai. Matrosen, der var med på "Elo" den 22. april 1948 og familiemedlemmer til de dræbte, genkendte effekterne.

Anders Jørgensen havde i dagene efter drabet arrangeret afsendelse af flere telegrammer fra Malmø i Hjalmar Olsens navn. Disse telgrammer havde til formål at bevise at Hjalmar Olsen levede og at forhandlinger om Capitna var gået i orden.

Anders Jørgensen sagde under afhøringerne, at han havde likvideret de to efter ordre. Under retssagen fortalte Jørgensen desuden, at den svenske greve Folke Bernadotte havde stået bag hans bådkøb.

Jørgensen påstod også at han var opfinder. Han havde bl.a. opfundet en V3-bombe, pletfrit tøj og et middel der skulle forhindre "knæ i bukserne". Han påstod videre, at politiet havde stjålet hans vædifulde recepter m.v. Han krævede erstatning på 7-8 mill. kr. (nutidsværdi) og dette beløb forhøjede han senere til ca. 20 mill. kr. (nutidsværdi).

Videre fortalte han, at det var en stor organisation, der stod bag ham og at de to dræbte havde forbindelse til Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej.




Netop den 19. februar 1948, hvor ægteparret Jacobsen blev dræbt på Peter Bangs Vej, omtalte BT flere af søfyrbøder Jørgensens såkaldte opfindelser. Ofte viste det sig at det var rent fup og svindel eller at der i forvejen var udtaget patent på de opfindelser, han ville sælge til firmaer.

Den 28. august 1950 blev Anders Kristian Jørgensen ved Højesteret idømt fængsel på livstid (tilsvarende Landsrettens dom fra 1949).

Anders Kristian Jørgensen blev først benået og løsladt på prøve (5 år) i november 1970.

Hvem gav ordren til drabene i Køge Bugt? En klike som Jørgensen selv fortalte eller en person med stor magt, der endnu levede i slutningen af 1970?

Viste de dræbte noget om Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej eller var det udelukkende Hjalmar Olsens detailviden om de dansk-tyske aftaler på Hotel d'Angleterre, der var for farlig?

I 1953 sagde han til en medfange. "Jeg var med på Peter Bangs Vej, men du skal ikke spørge mere".

Anders Jørgensen skiftede navn til Anders Fruerhoff allerede i 1955 under afsoningen af den livsvarige fængselsstraf. Han brugte det nye navn, da han i halvfjerdserne nedsatte sig som naturlæge i sin fødeby Randers.


Anders Jørgensen skiftede adresse i Randers flere gange. Da forfatteren, journalisten Erik Haaest lavede et interview med Anders Jørgensen, boede han i ejendom nr. 2.

I et interview efter løsladelsen sagde han. "Jeg blev dømt for et Dobbeltmord, men afsonede for to Dobbeltmord!".



Han var i Randers som regel iført spraglet tøj og hans foretrukne biler var store amerikanske modeller, som han ofte havde flere af samtidig. Hans sidste adresse i Randers var et hus i forstaden Dronningborg, en nedlagt præstebolig, som han forlod i hast i 1980.


Da han døde i efteråret 1981 boede han uden for Silkeborg.



Ofte er han omtalt som Anders Christian Jørgensen, men på dåbsattesten står der "Anders Kristian Jørgensen".


Anders Kristian Jørgensens gravsted. "Snigmorderen / Snigskytten" blev 75 år.