Mange mulige motiver


Citat Dines Bogø: "Danmarks største kriminalsag, der aldrig officielt bliver opklaret". Dobbeltmordet - generelt



Gennem årene er der fremkommet mange teorier om motivet/motiver til Dobbeltmordet.

Et par af motiverne er specielt værd at hæfte sig ved.



Kontorchef Jacobsen var sekretær i et udvalg, der efter befrielsen skulle fordele de sparsomme tildelinger af klædestof.

Han benyttede sig af sin stilling som sekretær i udvalget til at varetage egne interesser og/eller firma Carl Holtens interesser.



Vilhelm Jacobsen havde angivet nogle tyske agenter til modstandsbevægelsen. Agenterne hævnede sig, da de kom ud fra fængsel.



Blandt jødiske skræddermestre var man utilfreds med, at Vilhelm Jacobsen havde skaffet klædestof til firmaet. Andre havde ikke fået del i de sparsomme leverancer.



Vilhelm Jacobsen havde angivet kommunistiske modstandsfolk til Gestapo. Det blev afsløret efter krigen og kommunisterne hævnede sig.



Personer, der kom i hjemmet på Peter Bangs Vej, havde kendskab til de mange penge, der var skjult i lejligheden bl.a. i køkkenet.

Dette forhold var kendt af flere i "underverdenen". Røvere, der ville udnytte den viden, blev overrasket og genkendt af ægteparret.



Jacobsen havde været agent for Den polske efterretningstjeneste i Danmark. Han havde en viden om kommunisterne, der kunne være farlig, da den kolde krig for alvor brød ud i 1948.



Vilhelm Jacobsen vidste alt for meget i detaljer om de dansk-tyske hemmelige aftaler fra medio juli 1944 (d'Angleterre mødet) og handel med guld og falske engelske pund.

På et tidspunkt efter krigen antydede Jacobsen, at han af flere årsager måske ikke fortsat ville holde tæt med sin viden.

Stærke kræfter på højt plan forsøgte forgæves via mellemmænd at overtale ham til at aflevere belastende materiale. Af flere rapporter kan man se at presset mod Jacobsens stod på i flere måneder. Det endte tragisk og ikke planlagt.

Begge blev forhørt hårdhændet og slået ned. "Bagmændene" besluttede efter "konsultationen", at man ikke turde lade ægteparret overleve.



Ægteparret blev dræbt under et røveri. Røverne havde skaffet sig adgang til lejligheden med en kopinøgle.



En kollega, der havde kendt Vilhelm Jacobsen i mere end 25 år sagde, at Vilhelm Jacobsen efter besættelsen havde været involveret i salg af våben til organisationer i Palæstina.

Andre bekræftede, at Jacobsen havde sat penge i det ulovlige projekt "Våben til Israel".

Politiets Efterretningstjeneste (PET) fik også tilsvarende oplysning fra en kilde fem år efter drabene.



Jacobsen havde under og efter krigen været mellemhandler for "Det polske guld".

Hans samarbejdspartnerne var ikke tilfredse med hans afregninger for guldet og de falske engelske pund.



En af Jacobsens kolleger i Carl Holten/English House handlede med guld. Jacobsen vidste for meget om, hvem der solgte og købte det guld under besættelsen.



Tyskerne aftalte i 1945 med nogle af de firmaer, der havde arbejdet for dem, at de ville få nogle penge til "opbevaring" til efter krigen. Nogle af firmaerne ville ikke aflevere de "lånte" penge. Pengene havde tyskerne hentet i Danmarks Nationalbank over Clearingkontoen.



Ægteparret blev slået ned, da de overraskede nogle almindelige indbrudstyve.



Inger Jacobsens blev såret under et håndgemæng, med en formodet elsker. Den formodede elsker dræbte parret og udlagde falske spor i lejligheden.



Begge blev myrdet fordi sexlege løb løbsk.



Vilhelm Jacobsen havde vundet et meget stort beløb på galopbanen. Han havde fået et godt tip og gevinsten var udbetalt uden om "de officielle systemer".

Personerne, der havde givet ham tippet, ville gerne have del i gevinsten. De forsøgte at hente "de sorte penge" i lejligheden, men blev overrasket.



Inger Jacobsen havde konsulteret en læge, som senere forsøgte at presse penge af ægteparret. Ægteparret kendte til lægens ulovlige aktiviteter.



Inger Jacobsen havde haft en elsker, hvis dobbeltidentitet hun kendte. Magtfulde personer ønskede ikke elskerens identitet afsløret og dermed personens forbindelser.



Inger Jacobsen havde en hemmelighed (elsker). Hun blev afpresset, men frem for at betale, fortalte hun afpresserne, at hun "havde noget på dem" (svindel med klædestoffer).

Vilhelm Jacobsen blev efterfølgende dræbt, da han kendte sin hustrus drabsmænd.



Vilhelm Jacobsen vidste for meget om "Varulvebevægelsen" og om de medlemmer, der ikke blev anholdt ved retsopgøret.



Vilhelm Jacobsen havde en veninde. Hendes mand var blevet jaloux.



Der var solgt tyske uniformer uden om regnskabet og nogle medarbejdere i firma Carl Holten, der havde kendskab til dette, forsøgte at fortsætte deres pengeafpresning.



Få dage før Jacobsen blev dræbt havde en direktør i Carl Holten/English House købt en ny bil, der var betalt med valuta købt uden tilladelse.

Måske havde Vilhelm Jacobsen kendskab til, hvordan valuta til bilen og anden valuta var fremskaffet uden om Nationalbanken.



Carl Holten/English House fik sortbørs klædestof fra Sverige fragtet i danske både med hjælp fra tyskerne. Varerne blev sendt til en skræddermester på Nørrevold i store trækasser mærket "Fragile".



Vilhelm Jacobsen havde investeret i "Projekt Kolibri" (jagt på guld og ædelstene i tyske u-både).

Han havde som andre ikke fået udbytte af investeringen og truede med at afsløre projektet og andre lyssky forhold.

Problemet var blevet mere aktuelt efter en båd grundstødte den 6. januar 1948 ved Sjællands Odde.



Vilhelm Jacobsen krævede at få en større andel af fortjenesten ved smuglingen af efterlyste SS-officerer og deres guld og engelske pund fra Danmark til Sverige.



De sortbørsvarer Jacobsens skaffede fra Sverige blev leveret gennem broderen til en senere meget omtalt gestapomand.

Broderen, der blev en kendt skikkelse inden for tøjbranchen, ønskede ikke at blive afsløret. Han kontaktede sine forbindelser, som skulle sørge for at Jacobsens blev truet effektivt til tavshed.



Jacobsen ville ikke betale prisen for de guldbarrer, han havde købt.



Der var fusket med trav- og galop løb. Vilhelm Jacobsen kendte dette forhold og havde nydt godt af det, men krævede flere penge for at tie om falskneriet.



Ægteparret var gennem en årrække blevet afpresset. De ville ikke betale mere, og parret havde bestilt billetter til Sydamerika. Jacobsens ville medtage beviser mod pengeafpresserne.



Jacobsen havde været indirekte årsag til at grønthandler Regner Schmidt, der havde forretning ved siden af Jacobsens opgang Peter Bangs vej 74, var blevet likvideret.

De to senere ret så kendte likvideringsfolk, der var med til skyde Schmidt, pressede penge af Jacobsen. Han forsøgte at stoppe afpresningen, men skænderiet endte med drab.



Indkøbt klædevarer i Sverige var betalt med engelske pund. De engelske pund viste sig senere at være falske.

Sælgerne mente, at Jacobsen var den ansvarlige for deres tab.

Jacobsen afviste på firmaet vegne at erstatte tabet og antydede, at svenske myndigheder sikkert gerne ville høre om aftalerne.



Der var lavet fup med regnskaberne i firmaerne Carl Holten og English House og Jacobsen truede med politianmeldelse.



Jacobsens viste for meget ufordelagtigt om nogle af de folk, der havde forvaltet modstandsbevægelsens penge.



Jacobsen kendte i detaljer, hvad der var sket under "Den skæve våbenfordeling".

Politikere ville ikke bryde sig om, at deres rolle kom frem.



Vilhelm Jacobsen havde samarbejdet med flere modstandsorganisationer. Nogle medlemmer i en af organisationerne var bange for, at Jacobsen ville afsløre et samarbejde med Gestapo.



Vilhelm Jacobsen kendte alt for meget til detaljer om tyske politifolk, der ikke blev retsforfulgt eller kun pro forma blev dømt.



I.flg. den tyske spionchef Otto Mayr-Arnold havde Vilhelm Jacobsen givet oplysninger til tyskerne om modstandsbevægelsen.



Vilhelm Jacobsen havde et mangeårigt samarbejde med modstandsmanden grosserer Carl Mogensen, der også var både tysk- og engelsk agent.

I kraft af det samarbejde havde kontorchefen fået kendskab til efterretningssager. En viden Vilhelm Jacobsen havde truet med at afsløre.



Vilhelm Jacobsen havde købt engelske pund. Da det viste sig de var uægte, nægtede han at betale restbeløbet.



Vilhelm Jacobsen kendte til detaljer om effektivt dansk-tysk samarbejde for at uskadeliggøre de modstandsfolk (Crone, Skou, Fyhn), der kendte for meget til "den skæve våbenfordeling".



Vilhelm Jacobsen kendte for meget til juniorchefens smag for fremmede damer og nogle andre af hans mere ualmindelige interesser.



Jacobsen havde den kedelige vane, at han noterede sig forskellige ting om venner og fjender.

I notesbogen stod der mange ting om danske og deres aktiviteter under og efter besættelsen.

De nu afdøde personer, der var blevet bedt om at gennemsøge lejligheden for at finde bogen, blev overrasket af ægteparret.



På Klampenborg galopbane blev der i 1944-1945 handlet mange falske engelske pund.

En københavnsk grosserer og dennes ven stod for handlen. Jacobsen vidste, hvem der stod for salget af de falske penge. De pågældende havde med held holdt sig uden for politiets søgelys, men Jacobsen følte sig truet og man frygtede, at han ville afsløre komplottet.

De involverede klarede frisag ved at fjerne Jacobsens og hans beviser i februar 1948. De blev først afsløret for handlen med falske engelske pundsedler i 1949.



Inger Jacobsen er født Scheel. Enkelte i familien Scheel mente, at hun havde kastet smuds over det fine navn og det skulle hun bøde for.



Forskellige rygter om, at kontorchefen skulle have fået et barn uden for ægteskabet. Uenighed om en tidligere "økonomisk kompensation" skulle så være årsag til uvenskab og efterfølgende drab.




Lyt til Godthaab Telefonmelder. Jacobsen havde tlf. GO 49 30.