Erik Ramdahl: "Ven af huset" eller "Husven"iiiWebmaster: Dines Bogø


Danmarks største kriminalsag, der aldrig officielt bliver opklaret. Dobbeltmordet - generelt




Ekstra Bladet 1976 og alibi for 19. februar 1948.


Ægteparrets nære ven fuldmægtig Erik Ramdahl fulgte sagen i mange år. I en mappe gemte han mange oplysninger, som ikke findes i politiets arkiver. Han vidste, at kriminalassistent Poul Dam mistænkte ham. (Foto og arkiv: Forfatteren Dines Bogø)



Ramdahl spillede en lidt besynderlig rolle. På den ene side var politiet interesseret i hans hjælp og på den anden side var der flere ting ved hans adfærd, der bevirkede, at enkelte kriminalfolk ligefrem mistænkte ham for at være morderen.

Han ankom til lejligheden 09.30 fordi en beboer i opgangen havde ringet til hans hustru og havde ringet til kontoret. Kriminalpolitiet lukkede ham ind og bad ham hjælpe med forskellige oplysninger om ægteparret, familie, bekendte, lejligheden m.v.


Erik Ramdahl ejede en mindre bordeauxfarvet Adler Triumpf Junior. Han kørte ofte på cykel til sit kontor på Frederiksberg Rådhus på Howitzvej, men fredag den 20. feb. 1948 var han i bil. Foto af familien er taget i Søllerød, hvor veninden Helene Preissker havde sit sommerhus. (Foto og arkiv: Forfatteren Dines Bogø).

I dag er der pensionerede kriminalfolk fra mange politikredse som stadig mener, at de ved hvem morderen var. Myten om "Vennen" som gerningsmanden er meget fastgroet, men alle oplysninger stammer fra Poul Dam.

Ramdahl var klar over mistanken og han spøgte i mange år under samtaler med politiet med, at han ville efterlade et brev med tilståelsen, hvis han var gerningsmanden.

Kriminalassistent Poul Dam fra Frederiksberg, der døde i 1999, fremlagde sin teori meget tidligt. Han var lige til sin død overbevist om, at ægteparrets Jacobsens "ven af huset" var gerningsmanden og at han havde været alene om dobbeltmordet. Dam blev ansat ved politiet i 1947 og han var en af de yngste folk på sagen i 1948.

Poul Dam blev pensioneret i 1981. I 1993 udtalte han igen til en journalist, at man ikke havde været i stand til at føre bevis for at den nu afdøde "ven af huset" var gerningsmanden. Dam taler om et tragisk slutopgør og om en forsmået ægtemand.

Ægtparrets ven samlede mange oplysninger om sagen fra aviser og blade og han lavede mange notater bl.a. om ægtepartets familieforhold. Det hele efterladt i en mappe.

Erik Ramdahls mappe blev først åbnet for nogle få år siden. Der ligger ikke nogen tilståelse af den gode grund, at Erik Ramdahl IKKE var morderen.



Flere effekter, der har tilhørt familien Ramdahl, kunne man se i en særudstilling på Politimuseet indtil 29. februar 2012.

I 2015-2016 blev lampen fra karnapstuen igen udstillet på Politimuseet. Dobbeltmord - Særudstilling