En ældre Ford med svigermorklap i fokus... Bogø .... Webmaster: Dines Bogø


Danmarks største kriminalsag, der aldrig officielt bliver opklaret.
Dobbeltmordet: Generelt ... Dines Bogø ... Gl. bil med svigermorklap


I Albertikrydset i Sorø lå der stadig friske blomster en uge efter, at 40 lokale folk på befrielsesdagen havde "nedkæmpet" en hurtigkørende Ford V8 med fire mand.

Vognen var på vej til Korsør fra Roskilde. Pga misforståelser i et telefonopkald fra Ringsted troede Sorøfolkene, at det var en HIPO-bil med forklædte modstandsfolk.

Dobbeltmordet - Ford V8
Ford V8 Cabriolet, årgang 1937. Udlånt til modstandsbevægelsen i Roskilde 1944-45. (Arkiv: Dines Bogø).

Det var fire modstandsfolk, der var blevet dræbt. Den sorte vogn var totalskadet af maskingeværsalver og håndgranater. Vognen blev slæbt til et nærliggende Fordværksted.

Dobbeltmordet - Ford V8
Ford V8 Cabriolet, årgang 1937. Totalskadet 5. maj 1945 i Sorø. (Sorø Lokalarkiv).

Direktør Ejvind Kølbæk i København, svigersøn til fabrikant Hans Holten, hørte om bilen via bekendte og det blev aftalt med ejeren i Roskilde, at vognen skulle renoveres og han skulle købe den.

I løbet af sommeren blev vognen genopbygget og lakeret i en lys farve. Kølbæk fik K-nummerplade på vognen og han havde lejet en garage på Kalvebod Brygge tæt ved det gamle Toldkammer. Fra sin store lejlighed i Hambrosgade kunne han kigge ned til det nysanskaffede køretøj.

Ganske vist var det kun en 2-personer cabriolet med svigermorklap, men vognen havde en kraftig motor og nye biler kunne man ikke importere.

Dobbeltmordet - Ford V8
Bogø Kirsten Holten og Ejvind Kølbæk lærte hianden at kende hos Røde Kors i Amaliegade.

De blev gift i Hellerup kirke i 1943, men ægteskabet holdt kun ca. 2½ år.

Hans Holten startede et herreekviperingsfirma til Ejvind Kølbæk.

En del maskiner blev flyttet til svigersønnens firma Strong i Store Kongensgade, da Værnemagten på den måde fik sværere ved at bedømme, hvor mange uniformer firma Carl Holten kunne presset til at fremstille.

Det nygifte par flyttede til en stor lejlighed i Hambrosgade. Fri udsigt over havnen ved Knippelsbro og Langebro. I sommeren 1944 fik de en datter. (Arkiv: Dines Bogø).


Ejvind Kølbæk var blevet far til en pige sommeren før, men ægteskabet knagede. Ejvind og svogeren juniorchefen Preben Holten studerede fortsat ivrigt det Københavnske natteliv. Prebens hustru den tidl. Miss Europa, Aase Clausen vidste på forhånd, at sådan var det. Kirsten Kølbæk mente, at det skulle det ikke være. Ejvind burde være hjemme og være familiefar.

Det endte senere på året med separation og efterfølgende skilsmisse. Ejvind Kølbæk havde engageret barnepige og stuepige, så livet gik videre. Kirsten var flyttet hjem til sine forældre i Store Kongensgade. Kølbæk beholdt lejlighed, firma og den gamle bil.

Dobbeltmordet - Ford V8
Sommeren 1945. Renoveret og klar til levering til direktøren i København. (Arkiv: Dines Bogø).

Firma Carl Holten v/Hans Holten og firmaet Strong v/Ejvind Kølbæk havde stadig deres nære samarbejde. Hans Holten havde ved ægteskabet i 1943 oprettede firmaet Strong til sin svigersøn. I praksis et 100% ejet datterselskab.

Der blev investeret yderlige i ny fabrik og mange forretninger, der ikke kunne afvikles i hovedfirmaet, blev ordnet af Kølbæks officielt helt selvstændige uafhængige firma i Taastrup. Kontorchef Vilhelm Jacobsen var manden, der ordende det økonomiske i begge firmaer uanset typen af opgaver.

Ejvind Kølbæk blev gift igen og ny svigerfar deltog også med investeringer i firmaet.

I sommeren 1945 havde Inger Jacobsen mødt Ejvind Kølbæk i Tivoli. Inger havde ikke noget mod yngre mandligt selskab. Da Kølbæk blev alenefar voksede interessen. Hendes veninde havde i høj alder adopteret en lille pige. Noget der optog hende meget, da Jacobsens aldrig havde fået børn.

Dobbeltmordet - Ford V8
1948. Datteren Winnie blev boede hos sin far, der giftede sig igen. Moderen Kirsten blev også gift igen. (Arkiv: Dines Bogø).

Ejvind Kølbæk fandt Inger interessant, da hun kunne komme til at fortælle lidt om, hvad Vilhelm Jacobsen foretog sig i firmaet. Transaktioner, som svigerfar ikke i alle tilfælde orienterede søn og svigersøn om.